Det er efterhånden længe siden, jeg har lavet et ‘bag om profilen’-opslag – så her kommer en frisk introduktion til nye (og jer, der har været med længe!) 💚 ikke fordi meget har ændret sig, men lidt sker der da. 😊
Jeg hedder Dan Høj Knudsgaard 👋🏻 Jeg er 38 år og bor i hjertet af Djursland, nær Ryomgård, sammen med min dejlige hustru Pernille 👩🏼🦰 @pernillehoj89 og vores søn Sebastian 👶🏼, som nu er blevet 3 år. Der er også kommet en dejlig lille pige til, Kirstine👶, som bliver 1 år lige om et øjeblik – tiden flyver!
Til daglig arbejder jeg som bygningskonstruktør 🏗️ på en tegnestue med arkitekter og ingeniører – og jeg er så heldig at have både spændende opgaver og skønne kolleger.
Når jeg ikke tegner bygninger, bruger jeg så meget tid som muligt i naturen med kameraet i hånden 📸 Jeg har altid haft en kreativ side og har gennem årene kastet mig over alt fra kitesurfing 🪁 til faldskærm 🪂 – men naturfotografiet er blevet min helt store passion.
Jeg elsker at tilbringe tid i fotoskjul eller bare gå på opdagelse her på Djursland, hvor naturen altid overrasker og inspirerer, også selvom tiden er en knap ressource med 2 små børn. Uanset om det er en rævehvalp, en råbuk i morgendisen eller nordlys over trætoppene – så er det den slags øjeblikke, jeg prøver at fange og dele her 🦊🌲✨
Tusind tak fordi du følger med – det gør det hele lidt sjovere og det betyder meget for mig. ❤️😊