Beskrivelse
Der er noget ved at vente. Timerne i skjulet, hvor lyset langsomt skifter farve og skoven bliver stille på en anden måde end om dagen. Man ved ikke om den kommer — man håber bare.
Så trådte den frem. Mit første møde med en bjørn i det fri. Jeg havde forestillet mig det mange gange, men ingenting forberedte mig på den følelse — intenst og roligt på én og samme tid.
Print og materiale
Billedet printes som et giclée fine art print med pigmentbaseret blæk på Hahnemühle fine art papir, monteret på en 3 mm aludibond plade. Overfladen er semimat — ingen reflekser fra lyskilder, og farver og dybe mørke toner træder klart frem. Printet leveres med skjulte beslag og hænger med cirka 10 mm afstand til væggen.
Alle prints signeres for hånden inden afsendelse, medmindre andet er aftalt.
Tilvalg: svæveramme
Svæverammen er en håndlavet ramme i massivt træ uden glas. Den omslutter printet med en smal luftspalte der skaber en let skyggeeffekt og giver billedet et galleri-udtryk.