Ruinen har stået der i 700 år. Den har set utallige solopgange og -nedgange — denne var bare den jeg var til stede for.

Solen sank bag bakken i det sidste gyldne lys, og lysstråler spredte sig ud over den grønne skrænt. Stenene i ruinen trådte frem i varme toner, og to mennesker på bakkekammen stod som mørke streger mod himlen. Det er et af de steder på Djursland hvor man mærker at naturen og historien trækker i samme retning — begge større end én selv.